Salgs- og leveringsbetingelser for Teckno-Trading.dk
1. Generelle bestemmelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder i alle tilfælde for kunde/leverandørforholdet med Teckno-Trading.dk, medmindre der foreligger en af Teckno-Trading.dk affattet anden skriftlig aftale vedrørende en eller flere af nedenstående salgs- og leveringsbetingelser. De nedenfor anførte salgs- og leveringsbetingelser gælder uanset eventuelle af køber anførte forud for sådanne, medmindre Teckno-Trading.dk skriftligt har accepteret sådanne.
2. Brochurer, salgsmateriale m.v.
De i Teckno-Trading.dk brochurer, salgsmateriale eller lignende anførte illustrationer, angivelser af mål, vægte eller lignende er uden forbindende for Teckno-Trading.dk, der forbeholder sig ret til ændringer i udførelsen eller salg af produkter uden forudgående varsel til køber.
Ingen af de af Teckno-Trading.dk udleverede salgsspecifikationer, det være sig brochurer, tilbud, ordrebekræftelser eller lignende må uden Teckno-Trading.dk samtykke kopieres og/eller anvendes overfor tredjemand.
3. Tilbud
Alle tilbud er frit blivende med forbehold for mellemsalg og/hvis andet ikke er angivet – gældende i 14 dage fra tilbudsdatoen.
4. Forbehold for levering.
Alle ordrebekræftelser er afgivet med forbehold af force majeure, såsom strejke, lockout, ildebrand, krig, borgerlige uroligheder, import- eller eksportrestriktioner. Transporthindringer m.v. samt med forbehold af uforudsete driftsforstyrrelser eller udeblevne eller forsinkede leverancer fra underleverandører. Såfremt ordrer ikke kan opfyldes af sådanne årsager, er Teckno-Trading.dk fri for ansvar. Dette gælder uanset om det er muligt at fremskaffe en tilsvarende vare fra andre leverandører end den leverandør, der normalt skulle foretage leverancen af de tilbudte eller ordrebekræftede varer.
Teckno-Trading.dk forbeholder sig ret til over- eller underlevering ved specielt producerede eller specielt skaffede varer med indtil 10% af de aftalte ordremængde.
5. Leveringstider
De opgivne leveringstider regnes fra modtagelsen af de fulde og endelige instruktioner, og er så nøjagtige som muligt. Teckno-Trading.dk påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab i anledning af overskridelse af leveringstiderne. En overskridelse berettiger ikke køber til at annullere ordrer, medmindre der er tale om væsentlig forsinkelse. Medmindre andet er aftalt, anses forsinkelser på 28 dage eller derunder ikke som væsentlige.
Teckno-Trading.dk forbeholder sig ret til at foretage delleveringer, medmindre andet er aftalt.
6. Fragtomkostninger, forsendelsesrisiko, ekspeditionsgebyr
Fragtomkostninger afholdes af køber, medmindre andet er aftalt. Forsendelser sker for købers risiko.
7. Emballage
Paller og emballage faktureres køber. Fakturerede paller og rammer tages retur og krediteres, såfremt de er samme stand som ved leveringen. Returneringen skal ske senest 14 dage fra modtagelsen og for købers regning og risiko, med mindre andet er aftalt.
8. Priser
Hvor ikke andet er aftalt, er de opgivne priser gældende listepriser på tidspunktet for afgivelsen af ordrebekræftelsen. Alle priser er inkl. moms, ekskl. afgifter.
9. Ejendomsforhold
Ejendomsretten til det købte overgår først til køberen, når hele den aftalte købesum er betalt.
10. Betaling, renter og rykkergebyr
Betalingsbetingelserne er som anført i tilbud, ordrebekræftelse eller faktura. Sker betaling ikke til forfaldstid, debiteres renter pr. påbegyndt måned efter forfaldsdato. Evt. kontantrabat beregnes af fakturabeløbet ekskl. moms, emballage og fragt. Ved udsendelse af betalingspåmindelse debiteres et rykkergebyr.
11. Annullering, udskydelse og returnering
Annullering og udskydelse af levering af ordre kan kun ske efter forudgående aftale og mod debitering af Teckno-Trading.dk´s omkostninger. Lagervarer tages kun retur efter forudgående aftale og kun mod debitering af et gebyr. Returnering sker for købers regning og risiko. Specielt forarbejdede varer eller specielt fremskaffede varer tages ikke retur.
12. Produktansvar
Teckno-Trading.dk er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldtes fejl eller forsømmelse begået af Teckno-Trading.dk. Bortset fra grov uagtsomhed er Teckno-Trading.dk ikke ansvarlig for skade på personer, fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancen er i køberens besiddelse. På samme vilkår er Teckno-Trading.dk ej heller ansvarlig for skade på og fra produkter, der er fremstillet af køberen eller på og fra produkter, hvori disse indgår. Teckno-Trading.dk er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
I den udstrækning måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde Teckno-Trading.dk skadesløs i samme omfang, som Teckno-Trading.dk ansvar er begrænset i henhold til foranstående.
13. Mangler og reklamationer
Mangler, der skyldtes fejl begået af Teckno-Trading.dk, giver køber ret til at kræve omlevering eller ved mindre væsentlige mangler ret til forholdsmæssigt afslag i købesummen. I tilfælde af omlevering af varer er leveringen heraf underkastet de samme leveringsbetingelser og forbehold, som var gældende for den oprindelige leverance. Kun hvis omlevering ikke kan ske, har køber ret til at kræve erstatning. Erstatningen kan dog aldrig overstige de mangelfulde varers fakturapris. Ud over ovennævnte påtager Teckno-Trading.dk sig intet ansvar for direkte eller indirekte skade eller tab i anledning af mangler. Materialeændringer kan forekomme på visse varer nogen tid efter deres ibrugtagning, som en normal følge af vejrligets påvirkninger og betragtes derfor ikke som mangler. Reklamation skal altid ske straks, skriftlig og senest 14 dage efter, at manglerne er opdaget eller burde være opdaget. Overskrides denne frist, fortaber køberen enhver ret til at gøre mangelindsigelse gældende.
Hvis kunden eller andre foretager nogen former for modifikationer, eller hvis kunden eller andre kombinerer produktet med et ikke kompatibelt produkt/komponent godkendt af Teckno-Trading.dk, påtager Teckno-Trading.dk sig intet ansvar for produktet.
14. Risikoovergang
Med mindre andet er aftalt, sker levering ab Teckno-Trading.dk lager Danmark/Sverige, således at køber herefter bærer risiko for det solgte, se punkt 6 ovenfor.
15. Lovregler og værneting
Tvister, der måtte opstå mellem parterne, afgøres efter dansk rets regler ved Teckno-Trading.dk hjemting som værneting.
Dog skal Teckno-Trading.dk kunne vælge at foretage søgsmål ved købers værneting.
Teckno-Trading.dk • Skovbrynet 21 • DK-4293 Dianalund
Mobil: +45 40 40 72 25 • info(at)elspil.com
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.